Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Anmeldelser af bøger, film m.v. om Fibromyalgi - ÅBEN sektion :: Bøger, Film, DVD m.v. om Fibromyalgi
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
BOGEN Sygdomme, som ikke anerkendes
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
webbelin
26 nov 2007, 03:40:42
Registeret medlem #31
Oprettet: 18 jul 2007, 20:35:07

Postnr. og By: Nordjylland
Indlæg: 3839
Sygdomme, som ikke anerkendes

Af Berit Fekkes,
selvstændig sygeplejefaglig vejleder og psykoterapeut.

Henrik Isager, bidrag af Eva Lydeking-OIsen

Stress og udstødelse


Fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom
og piskesmæld

København:
Hovedland 2001 273 sider, 298 kr.

Mennesker med fibromyalgi, kronisk træthed og piskesmæld lever en kummerlig tilværelse, præget af smerter, tilbagevendende infektioner og kronisk træthed.

De får ringe støtte i sundhedsvæsnet, fordi de ikke passer ind i systemet, og i bedste fald fokuseres kun på deres symptomer.

Patienterne hører hverken til i psykiatrisk eller i somatisk regi, og der er ingen status i at forske i deres problemer.

Henrik Isager kalder sin bog for et langt essay, tilegnet de patienter, han skriver om.

Isager brænder for patienternes ve og vel og er dybt frustreret over de vilkår, sundheds- og socialvæsnet byder dem.

Manglende anerkendelse af patientgruppens komplekse sygdomme fører til, at deres pensions- og revalideringssager syltes eller afvises.

Patienterne risikerer at skulle deltage i aktivering for at modtage økonomisk hjælp.

Det er vanskeligt for patienterne at få økonomisk støtte til alternativ behandling, selv om det traditionelle sundhedsvæsen ingen behandlingstilbud har.

Den manglende anerkendelse af deres problemer forstærker patienternes symptomer og er med til at udstøde dem fra samfundet.

Den første velbeskrevne træthedspatient er Florence Nightingale, der under Krimkrigens psykiske og fysiske belastninger pådrog sig en infektion, hun aldrig rigtigt kom over.

Isager refererer til nutidens kvinders dobbeltarbejde som en årsag til den øgede forekomst af fibromyalgi, kronisk træthed og piskesmæld.

Engelske undersøgelser viser, at fem pct. af de erhvervsaktive kvinder har vedvarende symptomer fra nakke, arme, ben, ryg og fødder.

Henrik Isager systematiserer egne erfaringer fra et fibromyalgiprojekt på Odense Universitetshospital fra 1995-97, hvor 59 patienter indgik, og fra sin egen praksis, hvor 158 patienter med kronisk træthedssyndrom er blevet undersøgt og behandlet. 90 pct. er kvinder.

Isager ser mange fællestræk i de to diagnoser.

Han kortlægger symptomer, ser på de udløsende faktorer til sygdommen og kommer frem til følgende fællestræk:
Patienterne har en type-A-adfærd, dvs. at de er aktive og konkurrerende.

Mange har en livshistorie med krænkelser og mishandling i barndommen.

Det har medført, at de mestrer stressede situationer ved at være submissive. Rygsøjlen har form som et spørgsmålstegn, hovedet er dukket, de har tendens til ødempuder, typisk i nakken, svarende til overgangen mellem rygsøjlens hals- og brystdel, og de har intet lændesvaj.

Sygdomsdebuten har de fleste patienter oplevet efter et fysisk traume overvejende af hals og ryg eller efter en infektion. Isager er specielt interesseret i borrelioseinfektionen, som overføres til mennesker via skovflåten.

Han mener, at kombinationer af infektion i nervesystemet, ødemer over rygsøjlen og holdningsanomali er medvirkende til at hæmme nerveimpulsoverføringen, hvilket fører til, at cellerne trættes, og patienten bliver træt og får nedsat eller overaktivt immunapparat. Behandlingen er langvarig, 2-3 år.

Henrik Isager bringer nogle cases, hvor behandling er lykkedes. Patienterne har fået en kombination af fysioterapi af typen senetensstimulation eller kraniosakral terapi, kombineret med aktive øvelsesprogrammer og psykoterapi, hvis patienten er klar til det.

Patientens arbejds- og familieliv ændres, så det passer til patients fysiske formåen.

Kostterapeut Eva Lydeking-Olsen redegør i et afsnit for de trætte cellers fysiologi og energibehov. Afsnittet er komprimeret og rummer mange fagord, som ikke findes i ordforklaringen, der kun indeholder ord, som Isager bruger.

Lydeking-Olsens skrivestil er meget anderledes end Isagers, og personligt behøvede jeg ikke dette sidste afsnit.

Bogens styrke er casebeskrivelserne, som er skrevet nøgternt og i solidaritet med patienterne. Isager gør meget ud af at forklare de fysiologiske årsager til træthed, smerter og forandringerne i immunapparatets funktion.
 
De mange fakta om fibromyalgi- og kronisk træthedspatienter er væsentlige for sundhedspersonale.

Selv om fokus er på det sundhedsvidenskabelige, inddrager Isager også det samfundsmæssige perspektiv, og hans kritik til lægestanden og socialvæsenet er skarp, præcis og velbegrundet.

kilde: http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7027


[ Redigeret 26 nov 2007, 03:41:15 ]
Tilbage til toppen
hopkings
26 nov 2007, 22:25:31
Registeret medlem #9
Oprettet: 01 jul 2007, 15:46:31

Postnr. og By: nordsjælland
Indlæg: 877
Hej webbelin
Det er igen godt at du finder gode beskrivelser til os.Jeg har bogen med Henrik Isager jeg har også en bog på svensk den hedder Trætthed &værk  den er skrevet af Robert Olin
Her forleden dag læste jeg om at blive gammel uden at blive syg det var i Nyhedsavisen d.22-11 det var noget med stamceller der kan udvikles så de kan kurere en lang række sygdomme.I praksis betyder det,at de kan tage de fleste celler fra kroppen og lave dem om til stamceller  men det kan være du kan finde den, den er skrevet af Pelle Ammundsen og hedder "Bliv gammel uden at blive syg " den er på nettet men kan ikke finde ud af at få den i hus altså her ind.
Mange knuser hopkings


[ Redigeret 26 nov 2007, 22:27:23 ]
Tilbage til toppen
webbelin
26 nov 2007, 23:49:32
Registeret medlem #31
Oprettet: 18 jul 2007, 20:35:07

Postnr. og By: Nordjylland
Indlæg: 3839
MENER DU denne;
Bliv gammel uden at blive syg
Fredag 23. november 2007 kl: 14:00

Alderdom er i fremtiden ikke nødvendigvis længere lig med en øget risiko for at blive syg.

Internationale forskerhold har nemlig skabt et gennembrud i stamcelleforskningen, der gør, at man på sigt får langt nemmere ved at behandle f.eks. sukkersyge og Alzheimers.

"I løbet af de næste 10-15 år vil en behandling med stamceller blive et almindeligt tilbud, når du skal behandles," forudser professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Moustapha Kassem, der er en af Danmarks førende eksperter indenfor stamcelleforskning.


kilde: http://www.nakskovnetavis.dk/?Id=6449
Tilbage til toppen
hopkings
27 nov 2007, 10:59:41
Registeret medlem #9
Oprettet: 01 jul 2007, 15:46:31

Postnr. og By: nordsjælland
Indlæg: 877
Ja den er næsten lig den anden så det er meget godt Webbelin tusinde tak, ja det ville være dejligt hvis vi kom til at opleve det, for det er jo os selv,vores celler og ikke medicin der kan helbred os
kæmpe knuser Hopkings
Tilbage til toppen
webbelin
27 nov 2007, 19:30:32
Registeret medlem #31
Oprettet: 18 jul 2007, 20:35:07

Postnr. og By: Nordjylland
Indlæg: 3839
hopkings skrev ...
Ja den er næsten lig den anden så det er meget godt Webbelin tusinde tak, ja det ville være dejligt hvis vi kom til at opleve det, for det er jo os selv,vores celler og ikke medicin der kan helbred os kæmpe knuser Hopkings
HEJSA hopkings..
jeg har en masse boganmeldelser på bøger
om fibromyalgi
-jeg har tænkt jeg vil lægge ind her..

FIBROMYALGI er noget  L O R T
det kan vi hurtigt  blive enige om
et kærligt
[ billede slået fra ]
herfra
Tilbage til toppen
hopkings
27 nov 2007, 19:51:30
Registeret medlem #9
Oprettet: 01 jul 2007, 15:46:31

Postnr. og By: nordsjælland
Indlæg: 877
Hej Webbelin
En rigtig god ide,  ja du er bare god Webbelin for der er
mange af os som kan have bruge for det.

mange mange knus Hopkings



[ billede slået fra ] [/html]
Tilbage til toppen
Esbjergpigen
28 nov 2007, 00:18:28
Registeret medlem #35
Oprettet: 27 jul 2007, 21:21:45

Postnr. og By: Esbjerg
Indlæg: 1576
webbelin skrev ...

jeg har en masse boganmeldelser på bøger
om fibromyalgi
-jeg har tænkt jeg vil lægge ind her..
 


Det synes jeg er en rigtig god ide. Jeg bliver totalt forvirret når jeg står på biblioteket og skal låne bøger. Det er meget nemmere hvis jeg har navnet på bogen og forfatteren. Så vil jeg nok låne flere bøger og sikkert have de rigtige bøger med hjem. Så bare gør du det. Du er bare en ener. [ billede slået fra ]
Tilbage til toppen
webbelin
28 nov 2007, 00:36:15
Registeret medlem #31
Oprettet: 18 jul 2007, 20:35:07

Postnr. og By: Nordjylland
Indlæg: 3839
 så er det osse nogen man ikke behøver gøre sig ulejligheden med at tage med hjem

De man med fordel kan sætte et stort

[ billede slået fra ]i..
har tænkt at tage både skidt og kanel med
Tilbage til toppen
Esbjergpigen
28 nov 2007, 09:53:40
Registeret medlem #35
Oprettet: 27 jul 2007, 21:21:45

Postnr. og By: Esbjerg
Indlæg: 1576
Jeg synes bare du tager det hele med. Så kan man jo selv sortere i hvilke man kan bruge. Men efter min mening så ville jeg da gerne hvis du lige lagde en lille kommentar ved om den er noget værd eller ikke. Jeg tror nemlig at vi ligener hinanden temmelig meget og derfor kan lide de samme bøger. Stor krammer til dig fordi du er dig og fordi du gider tage dig så meget og godt af os. [ billede slået fra ]
Tilbage til toppen
Spurven
10 jun 2010, 16:36:56
Registeret medlem #372
Oprettet: 11 mar 2010, 09:01:54

Postnr. og By: Midtsjælland
Indlæg: 2995

God bog af en fortatter, der tager kroniske smerte og træthedspatienter alvorligt. Den gennemgående hypotese er, at det er stress, der udløser disse sygdomme - om hypotesen er rigtig er vanskelligt at sige. Den er opgivet af det etablerede forskermiljø, men én ting er sikkert, stress betyder ufattelig meget for, hvordan vi kommer igennem vores hverdage, så alene af den grund, er bogen læseværdig. Den giver stof til eftertanke. Og der bliver gået i dybden, ingen lette løsninger.

Bogen anbefales.

Knus fra
Tilbage til toppen
 

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System