Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Anmeldelser af bøger, film m.v. om Fibromyalgi - ÅBEN sektion :: Bøger, Film, DVD m.v. om Fibromyalgi
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
Når mor eller far har kroniske smerter.........
Gå til side  1 2
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
Tulle
03 jul 2009, 09:58:13
Registeret medlem #215
Oprettet: 01 okt 2008, 20:24:18

Postnr. og By: Frederikshavn
Indlæg: 1180
Smerteramte forældre

Når mor eller far har kroniske smerter

Tina Grøndahl Olsen og Charlotte Flor Glering

En kronisk smertetilstand rammer ikke kun den smerteplagede men også de nærmeste omkring ham eller hende.

Når man har børn og familie, er dette forhold særlig tydeligt, fordi rollen som forælder og som deltager i familiens hverdag uundgåeligt vil blive ændret.

Denne bog rummer inspiration til, hvordan man kan takle til nogle af de særlige problemstillinger, som en ’smerteramt familie’ må forholde sig til.

Den bygger på interviews med såvel de smerteramte selv som deres børn, og gør det således muligt at anskueliggøre sagen fra flere synsvinkler.

Forhåbentlig vil bogen være til hjælp ved at nuancere forståelsen af både den smerteramte og familiens situation og dermed lette den indbyrdes kommunikation.

Bogen tænkes endvidere at være af interesse for fagpersonale med berøring til smerteramte familier.


Kroniske smerter er et udbredt helbredsproblem, og det anslås, at cirka 19% af den voksne danske befolkning lever med kroniske smerter i varierende grader.
 
Alt efter hvor hårdt ramt den enkelte er, medfører smerterne forandringer i forskellige aspekter af den sædvanlige livsførelse. For de hårdest ramte er smerterne så invaliderende, at de må skære ned eller helt give afkald på mange af de ting, vi forbinder med et helt almindeligt hverdagsliv, som for eksempel arbejde, familieudflugter, socialt samvær og udførelsen af praktiske gøremål i hjemmet

http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/product.php?id_product=614


[ billede slået fra ]

[ Redigeret 03 jul 2009, 09:58:30 ]
Tilbage til toppen
Spurven
20 apr 2010, 23:01:00
Registeret medlem #372
Oprettet: 11 mar 2010, 09:01:54

Postnr. og By: Midtsjælland
Indlæg: 2995
Det er bare en super god bog - et must at læse og at lære af, når man har familie omkring sig. Den kan virkelig anbefales - og den handler ikke kun om, hvordan børn rummer det at vokse op med en smerteramt forælder. Den har sin store styrke i at den på en god og tankevækkende måde behandler problemerne ved at fungere som familie, når én af de bærende i familien ikke længere er i stand til at bære så meget, som man nu engang ønsker at bære.

God læse- og lærelyst!

[ billede slået fra ]
Knus fra [/html]
Tilbage til toppen
Heidi Konstanse
21 apr 2010, 05:37:31
Registeret medlem #65
Oprettet: 10 okt 2007, 09:54:53

Postnr. og By: Gjøvik
Indlæg: 322
Min far har også fibromyalgi han har hatt det siden jeg var i 8 års alderen. Husker fortsatt hvor forferdelig han hadde det i begynnelsen. Han er kun delvis i jobb pga det. Han ble 60% uføretrygdet (dere kaller det førtidspensjonert) av det for mange år siden.
Tilbage til toppen
majs
22 apr 2010, 21:55:01
Registeret medlem #216
Oprettet: 06 okt 2008, 22:01:54

Postnr. og By: 7760 Hurup Thy
Indlæg: 2069
Jeg forstørrer lige Heidi Konstance´s indlæg:

"Min far har også fibromyalgi han har hatt det siden jeg var i 8 års alderen. Husker fortsatt hvor forferdelig han hadde det i begynnelsen. Han er kun delvis i jobb pga det. Han ble 60% uføretrygdet (dere kaller det førtidspensjonert) av det for mange år siden."

Og spørger:
Det er jo mange år siden Heidi Konstance. Dengang var der vist ingen pædagogiske hjælpemidler.
Vil du fortælle os hvordan din far´s sygdom påvirkede din barndom, på både godt og ondt?

Knuss
fra
majs


Tilbage til toppen
Heidi Konstanse
23 apr 2010, 06:49:19
Registeret medlem #65
Oprettet: 10 okt 2007, 09:54:53

Postnr. og By: Gjøvik
Indlæg: 322
Ja jeg kan si litt.
 
Begynne med det første først jeg var veldig ensom fra første dag på skolen var stille innesluttet sa lite, smilte bare sa alt var bra ble jeg spurt selv om det ikke var det. Da jeg ble 9 år ble min far psykisk syk. Hukser den dag i dag det var første gang jeg så han gråt, det gjorde sterkt inntrykk. Glemmer det aldri. Han ble innlagt på psykriatisk avd og lå inne og fikk god hjelp.

Da jeg ble 12 år og vår søster 10år var min bror alvorlig syk pga han finn en sprøyte med bensin i låret sitt av en ungdoms gjeng som slo han ned på avslutningsfesten has i 9 klasse. Min mor var mye på sykehus med vår bror som var døden nær mange ganger av forferdelige betennelser i låret som gjorde at beinet hans hovnet mye opp og sprakk flere ganger.

Jeg vet en dag i dag at hun sliter med kolosal dårlig samvittighet pga dette att vi var mye alene og jeg tok så mye ansvar. Var meg det gikk psykisk hardest utover alt som skjedde hjemme jeg som også fått de verste ettervirkningene.

Som jeg har sagt til min mor hun og far gjorde deres beste. Og var det eneste riktige at hun var på sykehuset med vår bror da han var så alvorlig syk.

I samme tidsrom var min far i jobb på en attføringsbedrift/arbeidsutprøving for se hvor mye han klarte. Han hadde veldig lange dager, noe som innebar at min søster og jeg var mye alene for resten av slekten stillte opp svært lite. Jeg ble en minimor for min søster. Jeg ordnet opp hjemme med mat/klessvask/husarbeids osv mye i en alder av 12 år. Jeg ble på mange måter voksen over natten av alt som skjedde pluss jeg slet jo med mine egne helseproblemer. Dessuten var jeg veldig ensom og hadde ingen venner på skolen. Som 15,5 åring fikk jeg min første alvorlige psykiske knekk og hadde ingen ønske om leve lenger. Ble satt på sterke medisiner av fastlege så jeg skulle få roet meg. Jeg var så langt nede at jeg tok svelget masse tabletter.

Ett rop om hjelp for jeg orket ikke mere var da reaksjonen etter mange års påkjenninger kom. Jeg hadde satt mine egne følelser pga alt det som var med mine nære og kjære venner på vent.
Etter det med tablettene ble jeg sendt direkte til barne/ungdoms psykriatrisk dag poliklinikk til samtaler. Gikk der i 2,5 år. Sjeleglad jeg fikk den hjelpen. Ellers vet jeg ikke hvordan det hadde gått med meg.

Dette ble langt langt men trengte få frem helheten i alt
Håper det går bra. Takk for dere tok dere tiden til lese alt:-)
Tilbage til toppen
Spurven
23 apr 2010, 09:40:20
Registeret medlem #372
Oprettet: 11 mar 2010, 09:01:54

Postnr. og By: Midtsjælland
Indlæg: 2995
Hej Heidi Konstanse!

Det var noget af en hård barndom, du har haft. Ja, dine forældre gjorde, hvad de kunne, for de måtte jo være hos din meget syge bror. Men det betød jo, at du blev svigtet. Det var godt du til sidst fik hjælp. Jeg håber, at du nu på trods af fibben har et godt liv med kærlige mennesker omkring dig.

Knus fra 
Tilbage til toppen
Lenam
23 apr 2010, 09:51:46
Registeret medlem #207
Oprettet: 11 sep 2008, 15:23:39

Postnr. og By: Esbjerg N.
Indlæg: 2765
Hej Heidi Konstance.

Ja, du må da siges at have haft en hård barndom/opvækst. Flot du dog er kommet igennem den, selv om det heller ikke var uden problemer. Og du har ret. Der er virkelig ting, der prenter sig i ens erindringer. Sygdom er der ingen, der er herre over og man gør(nøjagtig, som din mor gjorde)alt, hvad man overhovedet kan(tager sig mest af den syge(det havde hunogså gjort, hvis det var dig)). Jeg tror man i dag, er mere opmærksom på børn i sygdomsramte familier og heldigvis for det. Der skal hjælp til. Alligevel kommer situationen til tider langt ud inden hjælpen kommer, for mange er desværre også bange for at blande sig.

Jeg kan ikke lade være at tænke, hvorledes du så har det nu, rent psykisk? Har du fået det hele bearbejdet, således at du kan leve med det?

Så i aftes et TV indslag/dokumentar. Det var et andet for nylig, hvor det var alkohol og i aftes stoffer, der har præget børnenes opvækst. Det er noget helt andet, for det er et eller andet sted(har måske også en årsag)selvforskyldt. Men børnene blev igen taberne og de små voksne. Det er uhyggeligt. Det er fint at få mere focus på dem.

Tak, fordi du turde være så åben omkring det.

Kan du nu have en god dag. Kærligst Lenam
Tilbage til toppen
Heidi Konstanse
23 apr 2010, 20:06:11
Registeret medlem #65
Oprettet: 10 okt 2007, 09:54:53

Postnr. og By: Gjøvik
Indlæg: 322
Psykisk nå går det greit får masse hjelp av psykriatrien samtaler
pluss er medinisert riktig. Fungerer ok
Tilbage til toppen
majs
23 apr 2010, 21:43:32
Registeret medlem #216
Oprettet: 06 okt 2008, 22:01:54

Postnr. og By: 7760 Hurup Thy
Indlæg: 2069
Hej igen Heidi Konstance

Og tak for din tillid til at fortælle om din svære opvækst.

Det er bestemt ikke for langt skrevet, for du har været meget igennem. Og du har stået alene med det hele, som en lille voksen.

Der er ikke noget at sige til at du har brugt hele din livsenergi på at komme igennem barndommen og ungdommen.

Jeg er glad for at høre at det går dig bedre nu og at du har god støtte om dig.

Og jeg er rigtig glad for at du vil fortælle os om det,
for det er vigtigt at få dine erfaringer med ind i vores verden, for selv at undgå sligt over for sine egne kære.

Og jeg er rigtig glad for at du endelig kommer med ind blandt os, kære, for du skal vide at vi også er der for dig, når du behøver os.

Knuss
og kærlige tanker
fra
majs

ps. dejligt at du kommer ind i debatterne heart.png
Tilbage til toppen
Bodil
23 apr 2010, 22:00:15
Gæst
Kære Heidi !
Mange mange tak fordi du åbnede lidt ind til det der bor dybest i dig. Det som vi alle helst vil glemme. Det er svært når det er noget i barndommen der klemmer, men det er godt at få det fortalt, du ved jeg har også haft mit at slås med fra barndommen.
Godt du blev hjulpet med behandling og medicin den gang så du har kunnet få dig et liv som voksen.  Måske nok med medicin, men det er vi flere der må erkende at det skal der til.

Mange varme tanker sender jeg dig fra Bodil

[ billede slået fra ]
Tilbage til toppen
Gå til side  1 2  

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System